Hutch Mansells liv er pænt, velordnet og forudsigeligt. Han passer sine rutiner, sit arbejde, sin motion. Han passer på sin familie, også selv om forholdet med konen, Becky, er gået fra det rutineprægede til det følelsesløse. Og så sker indbruddet. Selv om Hutch kunne have grebet ind og forsvaret sit hjem og sin familie, så gør han det ikke. Han lader dem bare tage pengene og stikke af. Hans søn foragter hans svaghed. Hans datter er knust, fordi tyvene tog hendes ganske værdiløse, men elskede armbånd. En længe ulmende vrede blusser op i Hutch. Han beslutter sig at sætte tingene på plads med en dødbringende effektivitet, der ville have forbløffet både hans familie og hans venner på arbejdet. Men ikke de mænd, der kender ham fra gamle dage. Da hans indestængte raseri går ud over en flok tilfældige bøller, kommer han imidlertid på tværs af den russiske mafia. Og de spiller ikke efter reglerne: de går efter familien.